Kruger nationalparken er Sydafrikas største på næsten20.000 km², hvortil der kommer store private reservater på vestsiden af parken. Kruger er også en af verdens ældste nationalparker med mere end 100 år på bagen, hvilket betyder, at dyrene har haft fred længe og ikke er sky. Som alle parker og reservater i Sydafrika er Kruger indhegnet, men hegnene er dog taget ned på en ca. 100 km lang strækning ind mod flertallet af de store private reservater, der sammen med enkelte private koncessioner inde i Kruger leverer safari af absolut højeste klasse.

Området består overvejende af skovsavanne, der er frodigst mod syd og tørrest mod nord, hvor de gigantiske og gamle baobabtræer har deres sydligste udbredelse på kontinentet. Mellem de skov- og buskprægede områder ses åbne arealer med græs samt en del floder og vandhuller. Kruger rummer hovedbestanden af dyr i Sydafrika, og her er flere arter af såvel pattedyr som fugle end i nogen anden park. De klassiske ”Big Five”, elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard, er alle almindelige i Kruger. Især for næsehornene er parken vigtig, og faktisk kontinentets vigtigste, da her findes flere hvide næsehorn end i resten af Afrika, og næsten halvdelen af Sydafrikas sorte næsehorn lever her. Kruger har desuden en fin bestand af giraffer, zebraer, gnuer samt af mange antiloper, som f.eks. stor kudu, eland, roan og sabelantiloper, og her findes mere end 100.000 impalaer. Bavianer og marekatte er meget talrige, mens floderne har mange krokodiller og flodheste. Den afrikanske vildhund er relativt almindelig, og her ses også geparder.

Kruger rummer et rigt og varieret fugleliv med bl.a. mange storke, strudse, sekretærfugle, rovfugle og næsehornsfugle. De tørre vintermåneder fra maj til oktober er de bedste til at se storvildt, når vegetationen er mindst tæt, og dyrene koncentrerer sig om de sparsomme vandreserver, mens de mere våde sommermåneder kan fremvise den mest frodige natur samt flest fugle og dyreunger.

Udbuddet af aktivitetsmuligheder vest for parken, og de private reservater er næsten uendeligt, men for blot at nævne nogle få findes her fantastiske golfbaner, man kan flyve i ballon, ride på elefanter og besøge den mægtige Blyde River Canyon nær ved. Inde i parken og reservaterne er der selvfølgelig fokus på topprofessionelt guidet safari i åbne biler, såvel i dagslys som i mørke med store projektører. Flere steder er der også fine muligheder for safari til fods.

HØJDEPUNKTER:
• Meget tillidsfulde dyr i Sydafrikas absolut største og mest varierende nationalpark
• De berømte "Big Five"; elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard ses ofte
• Næsten overvældende udbud af kvilitets camps med top professionel guiding 

Højsæson: Maj til Oktober

Balule Nature Reserve er hjemsted for "The Big Five" og er verdensberømt for det varierede dyre- og fugleliv. Balule Nature Reserve er en del af Greater Kruger National Park, som er betegnelsen for det samlede areal af såvel den statsejede del af parken (Kruger National Park) samt de tilstødende private reservater (herunder Balule Nature Reserve), hvor man har nedlagt de officielle hegn for at genskabe dyrenes naturlige vandringsmønster. Olifants River befinder sig midt i naturreservatet og flyder gennem ca. 20 kilometer af området.

Kruger National Park er Sydafrikas største og mest berømte nationalpark. Den er 19.633 km2 (på størrelse med Jylland) og blev grundlagt i 1926 af Paul Kruger, som var leder af Transvaal Republic. Målet var, og er, at beskytte det afrikanske dyreliv, og parken har til fulde opfyldt dette: Her er det muligt at se op til 147 forskellige arter af pattedyr, 104 forskellige krybdyr, 507 fuglearter og 1771 plantearter, blandt disse 357 træ- og buskarter.

Som et af verdens største vildtreservater er Kruger National Park uden lige, hvad angår rigdom på dyreliv. Skønt der er et omfattende netværk af veje og lejre med mulighed for overnatning, berører denne infrastruktur ikke den oprindelige natur. Næsten alle arter af Afrikas traditionelle storvildt kan ses i Sydafrikas naturparker og reservater, hvor Kruger National Park har det største udvalg. Mere end halvdelen af de 718 fuglearter, der findes i Sydafrika, kan ses i Kruger National Park, hvilket gør den til et af verdens mest interessante observationssteder for ornitologer. 

De nærmeste byer er Phalaborwa og Hoedspruit, som begge ligger ca. 1 times kørsel fra Balule River Lodge. Her ligger også de to lufthavne, som gæsterne ankommer til med fly fra Johannesburg.

Selvom det kan lyde grænseoverskridende for nogen, er safari til fods med en dygtig guide en stor og helt anderledes oplevelse end safari i bil. Generelt kommer man tættere på mange af de små spændende ting, mens flertallet af de store dyr ses bedre fra bil, da de har naturlig frygt for mennesker, der ikke er ”spærret inde”. Safaribiler er de vant til at se og de er per erfaring ufarlige i modsætning til, hvad mennesker til fods kan være.

Guiderne på gåturene er oftest lokale, der lever i naturen i det pågældende område. De har derfor et indgående kendskab til bl.a. vegetationen og en lang række anvendelsesmuligheder for denne, der rækker langt ud over blot at bruge træ som byggematerialer og blade og strå til tagdækning. Masser af plantearter indgår i naturmedicin med f.eks. smertestillende eller maveregulerende virkning. Nogle buske med seje fibre kan sågar levere udmærkede tandbørster, mens andre virker som en effektiv myggespray, hvor blot et lille dask over skuldrene og i hovedbunden med en grenkvast meget effektivt holder fluer og myg væk i længere tid.

Guiderne kan også fortælle spændende historier om nogle af de helt små dyr, der ofte er lige så vigtige for naturen som de store. Mange steder har en safari til fods altså mere fokus på plantelivet og f.eks. ”Little Five”, samt på dyrespor og –afføring. Sidstnævnte er vigtige elementer på de relativt få lokaliteter, der har specialiseret sig i at opspore nogle af de store dyr. Friske spor og efterladenskaber er vigtige vejvisere til f.eks. en løveflok eller et næsehorn.

Sammen med meget rutinerede guider kan man altså nogle steder opspore løver og næsehorn, ligesom man kan komme tæt på store dyr som elefanter, bøfler, flodheste, giraffer og hyæner, mens leoparden og geparden ses yderst sjældent, da de er meget sky overfor mennesker til fods, og man kan være sikker på, at de ser fodfolket, før det omvendte er tilfældet. Guiderne har et indgående kendskab til dyrenes adfærd og kan aflæse på denne, hvor tæt man kan gå på dyrene, eller om man helt skal holde sig fra dem. Oftest følger der også bevæbnede vagter med på en safari til fods, især i områder med mange store og potentielt farlige dyr. Det er ekstremt sjældent at der løsnes skud, og i stort set alle de fleste tilfælde, hvor det sker, er et skud eller to op i luften nok til at undgå en konfrontation.

Big Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså, at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.

Elefant:

Den afrikanske elefant er landjordens største dyr med sine op til 6,5 tons og kendes let fra den mindre indiske elefant på de store ører og den saddelformede
ryg. Elefantflokken ledes af den ældste hun, matriarken, og består af beslægtede hunner, ungdyr og unger. Gamle hanelefanter lever alene bortset fra, når de er i brunst, hvilket hedder musth hos elefanter, hvor de opsøger parringsklare hunner i familieflokkene. De unge hanelefanter kan danne ungkarleflokke, når de har forladt familieflokkene.

Næsehorn:

Det mindste at de to afrikanske næsehornsarter, det sorte næsehorn, hører til de fem store i modsætning til det større hvide næsehorn. Begge er dog grå i grundfarven, selvom de oftest har farve efter, hvor de mudder- eller støvbader. Det er derfor mere korrekt at kalde det sorte næsehorn for det spidssnudede (nipper blade!) og det hvide for det bredsnudede (æder græs!). Misforståelsen om farverne skulle komme fra en oversættelsesfejl fra hollandsk/afrikansk eller engelsk, hvor ordene bred og hvid let forveksles.

Bøffel:

Den afrikanske bøffel er et udpræget flokdyr. Under vandringer kan de ses i flokke på mere end tusind individer af blandet køn og alder, men typiske bøffelflokke er langt mindre og rummer ingen eller kun ganske få tyre, der i stedet ses mere spredt i småflokke. Bøfler findes aldrig langt fra vand. Selvom en bøffel er perfekt løvemad, kan det være forbundet med livsfare for løverne at konfrontere bøfler med de store og spidse horn, da de gerne går til modangreb. Nogle løveflokke har dog specialiseret sig i bøffeljagt.

Løve:

Løver lever i flok og er dermed det eneste sociale kattedyr, hvis man ser bort fra gepard-brødre, der kan holde sammen det meste af livet. De er samtidig også den eneste kat med kvast på halen. Mens hunløven faktisk er verdens største hunkat, må hanløven, trods det store hoved og den imponerende manke, afgive denne hæder til den sibiriske tiger. I nogle områder får hannerne sorte manker og i andre findes træklatrende løver, selvom de ikke er så adrætte klatrere som leoparden.

Leopard:

Den smukke leopard er den mest almindelige af verdens store katte og findes fra det sydligste Afrika til Fjernøsten og Sibirien. Den er samtidig ekstremt tilpasningsdygtig og forekommer i groft sagt alle miljøer, sågar i mange storbyer. Til trods herfor er den meget vanskelig at få øje på, da den er sky og sjældent bevæger sig ud i åbne områder om dagen. Den findes også i en sort version kaldet panteren, der er sjælden i Afrika, men det er samme art som den plettede, der genetisk dominerer over den sorte variant.

Dette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.

Elefantspidsmus:

Selvom elefantspidsmus ligner en forstørret spidsmus, der kan veje op mod 500 g., er den rent faktisk nærmere beslægtet med elefanten, men tilhører dog sin helt egen orden med næsten 20 forskellige arter. De lever alle af insekter, typisk myrer, og har ligesom myreslugere en meget lang tunge. Elefantspidsmusene er sky og lever i egne stisystemer i græsset og buskadset, hvor de lynhurtigt piler rundt med op til imponerende 80 km/t, hvilket gør dem til en af dyreverdenens hurtigste – især relativt set.

Næsehornsbille:

Denne store gruppe af biller, hvoraf en enkelt art faktisk også findes i Danmark, hører blandt de allerstørste og tungeste biller. Selvom de ser drabelige ud, er de ganske ufarlige planteædere. Hannerne bruger deres horn i ofte langvarige brydekampe, eller måske rettere stangekampe, på de gode ynglesteder for at tiltrække hunnernes gunst, men de skader ikke hinanden. De lever størstedelen af deres flerårige liv som larver med skjult tilværelse under bark og i rådnende træer.

Bøffelvæver:

Bøffelvæverne tilhører den store gruppe af væverfugle, der er meget typiske for Afrika og blandt de mest sete fugle. De væver lukkede reder i træerne, hvor æg og unger er godt beskyttet mod rovdyr. Der findes flere arter af bøffelvævere, men i Østafrika ses hyppigst den hvidhovede bøffelvæver, der væver enkeltvise reder i små kolonier, mens kun den rødnæbbede bøffelvæver, der væver gigantiske fællesreder med mange rum, findes i det sydlige Afrika. De lever typisk i områder med mange bøfler, deraf navnet.

Myreløve:

Myreløven er en insekt, og det er faktisk larven, der har givet den navnet. Det er nemlig denne, der lever af især myrer, men også af andre små jordlevende insekter. Myreløven lever under jorden i bunden af en kegleformet tragt, som de har udgravet i sand eller løs og støvet jord. Her venter de på at byttet går ind i tragten og langsomt skrider ned ad de løse sider mod bunden, hvor myreløven sidder skjult og slår til med sine store kindbakker og udsuger byttet. Voksenstadiet af myreløver minder om guldsmede.

Leopardskildpadde:

Denne landskildpadde har fået sit navn på grund af det smukke mønster, der kan minde om leopardens plettede pels. Mønsteret er smukkest på unge individer, mens de gamle med tiden bliver mere gråbrune. Det er Afrikas videst udbredte skildpadde, som kan blive helt op til 70 cm lang med en vægt på omkring 50 kg, verdens fjerdestørste art – de største på Seychellerne og Galapagos øerne. Leopardskildpadden er en planteæder, der trives i selv meget tørre egne af kontinentet. Den kan blive helt op til 100 år gammel.

HUSK nu også at nyde alle de andre smukke dyr og ikke kun at stresse og jage rundt efter de fem store (eller små for den sags skyld), f.eks. findes der talrige abearter, giraffer, flodheste, zebraer, geparder og et væld af smukke antiloper, for ikke at glemme et meget rigt og varieret fugleliv med masser af store og farverige arter, der toppes af verdens største fugl, strudsen. Og hvad med krokodiller og varaner?

Ved Sydafrikas østkyst ligger bjergkæden Drakensberg, som dækker over 250.000 hektar. Det højeste punkt på Drakensberg er Thabana Ntlenyana, der rækker hele 3.482 meter op i luften. Drakenbjergene er et absolut must at se, hvis man er glad for vandring, klatring eller hvis man vil studere et spændende og delvist endemisk fugleliv. Området er særlig kendt for sin dramatiske natur og enorme skønhed. I år 2000 blev området udnævnt til et verdensnaturarvsområde, bl.a. for dets bemærkelsesværdige bjergkunst, som vidner om San-folkets levemåde og trosforestillinger.

De nordlige Drakenbjerge

Den nordlige del af Drakensberg begynder ved Fristatprovinsen og fortsætter ned til Royal Natal-nationalparken. Royal Natal er yderst bemærkelsesværdig, da denne udgør kilderne for Tugelafloden og byder på Tugelafaldene, som er verdens næsthøjeste vandfald. Den nordlige del af Drakensberg udgør den største del af bjergkæden.

De sydlige Drakenbjerge

Den sydlige del af Drakensberg strækker sig fra Transkei og ind i Sani Pass-regionen. Der findes flere måder at komme til Drakensberg på, og man kan komme ind via både den nordlige og sydlige del. Det absolut bedste ved området er, at parkerne er omfattet af Ramsar-konventionens beskyttelse af vådmarksområder, således at dette fantastiske område kan opleves råt og uspoleret af alle eventyrlystne safarigæster.