Praktisk information
Da Sydafrika ligger på den anden side af ækvator, vil der være en del forhold, som er anderledes end vi kender det i Danmark, og det er derfor en god idé, at være godt forberedt til sin rejse.
Skulle du have yderligere spørgsmål, som ikke findes her, så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os.
Spørgsmål kan sendes til info@balule.dk / info@safarieksperten.dk
eller ring til Safari Eksperten på tlf. nr. 56 36 25 45
Vejret
Balule River Lodge ligger i Limpopo Province, som har subtropisk fastlandsklima.
Sommeren december-marts er en grøn og frodig årstid med masser af nye dyrebørn. Temperaturerne ligger på 30-35 grader om dagen og 10-15 grader om natten. I denne periode kan det regne, men der er ikke tale om en regntid som man kender det fra f.eks. Kenya. Regnen falder i stedet som tordenbyger om eftermiddagen eller om natten. I efterårsperioden marts–maj er vejret fortsat varmt med dagtemperaturer på 26-31 grader og nattemperaturer på 6-12 grader. I maj/juni visner græsset og bladene falder af træerne. Vinteren juni-august er en meget solrig årstid med behagelig varme i dagtimerne og kølige nætter. Perioden er helt uden regn. Temperaturer 23-27 grader om dagen og 4-7 grader om natten. I forårsperioden september-november er klimaet tørt og varmt med dagtemperaturer på 28-33 grader og 10-15 grader om natten. Sidst på foråret springer alting ud, bushen grønnes og man begynder at se nyfødte dyrebørn.
Valuta
Møntfoden i Sydafrika er South Africa Rand (ZAR).
På Balule River Lodge er det muligt at betale med MasterCard, Visa og Eurocard. Kontanter kan hæves i en pengeautomat ved ankomsten til lufthavnen i Johannesburg, hvor der findes flere hæveautomater.
MAURITIUS Møntfoden på Mauritius er Mauritius rupee (MUR). Kreditkort accepteres de fleste steder, og man kan hæve kontanter i de fleste større banker. ZIMBABWE (Victoria Falls) Zimbabwe har ingen egen valuta. Man anvender i stedet sydafrikanske Rand, US Dollars eller Euro. I Victoria Falls kan man også betale med Visa og Diners kort.
Vaccinationer
Ved rejser til området omkring Kruger National Park anbefaler Statens Serum Institut vaccination mod difteri, hepatitis og stivkrampe samt malariaforebyggende piller.
Ved rejser til Mauritius anbefales vaccination mod difteri, hepatitis og stivkrampe. Ved rejser til Victoria Falls anbefales vaccination mod difteri, gul feber, hepatitis A og stivkrampe, samt malariaforbyggende piller. Vaccinationsattest for gul feber skal medbringes på rejsen. Bemærk venligst, at vores oplysninger om vaccinationer udelukkende er vejledende, og at man altid bør søge oplysninger hos egen læge eller Statens Seruminstitut.
Læs mere om vaccinationer på www.vaccination.dk
Rejse- og Afbestillings-forsikring
Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Med Europæiske ERV’s omfattende rejseforsikring er du sikret økonomisk mod følgerne af næsten ethvert uheld i forbindelse med ferierejsen. Rejseforsikringen dækker ved ophold i et storvildtsområde og er med udvidet bagagedækning. Ønskes en afbestillingsforsikring koster den 7% af rejsens pris. Med denne forsikring får du pengene tilbage i tilfælde af en eventuel afbestilling.
Bæredygtighed
Vi lægger stor vægt på bæredygtighed, og derfor arbejder vi ud fra et princip, hvor vi ikke ønsker at yde skade på den smukke afrikanske natur eller det imponerende afrikanske dyreliv, men derimod gøre gavn. Men vores tilstedeværelse i Sydafrika skal også være til gavn for lokalsamfundet – økonomisk, socialt og kulturelt.
Vi stor vægt på bæredygtighed og vi arbejder ihærdigt på at blive mere bæredygtige dag for dag. Selvfølgelig arbejder vi på at nedbringe vores Co2-udledning, da det er en stor del af den bæredygtige udvikling, men det er også vigtigt at vores tilstedeværelse i Sydafrika ikke skader, men i stedet gavner lokalsamfundet og den lokale natur. DYR OG NATUR: MILJØ: LOKALSAMFUNDET: LOKALBEFOLKNINGEN:
Vi er her på dyrenes præmisser. Vi har intet hegn omkring campen, hvilket betyder at dyrene kan bevæge sig frit. Vi betaler en afgift til reservatet, som går til løn til vagter, der passer på dyrene og naturen i reservatet og som arbejder med at bekæmpe krybskytter.
Vi har flere projekter i gang for at gøre vores lodge mere "grøn", og vi har allerede opnået mange af dem:
Alle vores varer i butikken, vores råvarer og vin er købt og fremstillet lokalt, for at støtte lokalsamfundet økonomisk og for at bevare arbejdspladser
Vores ansatte er dygtige lokale mænd og kvinder, der er sikret et godt arbejde med gode forhold. Arbejdsløsheden i Sydafrika er høj, og vi er derfor stolte over, at vi kan hjælpe vores ansatte og deres familier.
Rejsegaranti
Den tekniske arrangør af rejserne til Balule River Lodge er Safari Eksperten, som selvfølgelig er registreret i Rejsegarantifonden.
Reg. nr. 1462. CVR-nr. 26251966
Så dine penge er sikret! Ved at handle hos et rejsebureau som er registreret i Rejsegarantifonden, er du som forbruger garanteret at få dine penge tilbage i tilfælde af rejsebureauets konkurs. Er du allerede ude at rejse, sørger Rejsegarantifonden ligeledes for, at du kommer sikkert tilbage til Danmark. Safari Eksperten har desuden en 24-timers nødtelefon, som er åben 365 dage om året. Det betyder, at du ALTID kan få kontakt til dem, hvis det skulle blive nødvendigt under din rejse.
Spørgsmål og svar
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål vi oftest får stillet. Klik på det spørgsmål, du ønsker svar på.