Unikt dyreliv & natur
Storslået, vild natur, tropiske nætter med lyden af cikader og løvebrøl i det fjerne, den eksotiske luft af bushen
og bjergtagende dyreoplevelser på safari turene.
Vi sørger for at du får en uforglemmelig oplevelse!
Et af verdens største safarireservater
Som et af verdens største vildt-reservater er Kruger National Park uden sidestykke, når det kommer til dyrelivet. Selvom der er et omfattende netværk af veje og lejre, som tilbyder overnatning i parken, påvirker denne infrastruktur ikke parkens oprindelige natur.
Man kan se næsten alle de traditionelle afrikanske big game arter i Sydafrikas nationalparker og reservater, og Kruger National Park tilbyder det største udvalg af dem alle. Mere end halvdelen af de 718 fuglearter, der findes i Sydafrika, kan man se i Kruger National Park, hvilket gør den til en af verdens mest attraktive destinationer for ornitologer. Her er det også muligt at se op til 146 forskellige arter af pattedyr, 104 forskellige krybdyr og 1771 plantearter, inklusive 357 forskellige slags træer og buske.