Det fantastiske personale




Mens du bor på Balule River Lodge, vil dine sanser blive bombarderet med en masse indtryk, men du vil også have tid til fred og ro og reflektion.

I bushen venter et møde med det enestående dyreliv. Lodgens to fantastiske guider Jonathan og Edward vil bringe dig tæt på naturen og hjælpe dig med at forstå den. Her vil du få et fascinerende indblik i de mange forskellige aspekter af den afrikanske bush, og få det hele forklaret af to mennesker, som ikke blot arbejder i naturen, men som har en stor passion for den, og de har altid et venligt glimt i øjet. 

Tilbage i lodgen kan du nyde maden, fremtryllet af kokken og tilberedt af lokale afrikanske ingredienser. Serveringspersonalet sørger for fremragende og personlig betjening, som er både varm og venlig. Stuepigerne sikrer sig at lodgen og dens værelser bliver holdt rene og pæne, men yder også en udstrakt grad af service bl.a. med daglig vask og strygning af gæsternes tøj, hvis man måtte ønske det. Ulrik samler alle trådene i den lille lodge. Han trækker både på sin danske baggrund, men byder også på stor viden, indsigt og erfaring, som 20 år i Sydafrika har beriget ham med.


Se videoer af personalet




Mad & Vin




Sydafrika er en smeltedigel af mange forskellige nationaliteter og kulturer, som alle har bidraget til det moderne sydafrikanske køkken. I lodgen serveres lækker, sydafrikansk mad af ypperste kvalitet, tilberedt af de dygtige kokke. De sammensætter menuen efter årstiden og med sæsonens friske grøntsager og frugter. Sydafrika er et fantastisk landbrugsland med råvarer af meget høj kvalitet.

Det kan smages!

Morgenmaden og frokosten indtages som regel, hvis vejret er til det, på den store udsigtsterrasse i hovedhuset med udsigt over bushen og Olifants River og de dyr, som måske kommer ned til floden for at drikke. Middagen serveres oftest udendørs under den afrikanske stjernehimmel i ”bomaen”. At sidde under den sorte himmel med tusindvis af stjerner og lyden af løvebrøl i det fjerne, er en oplevelse, som forstærker de fantastiske smagsoplevelser.

Som noget nyt er det nu muligt at tilkøbe en drinkspakke til børn eller voksne, så opholdet bliver All Inclusive. For voksne indeholder pakken husets vin, øl, vand og spiritus fra drinkskortet.

I det særligt tempererede vinrum, er der et rigt udvalg af sydafrikanske vine. Der tilbydes vine baseret på forskellige druer: Cabernet Sauvignon, Pinotage, Pinot Noir, Shiraz, Merlot, Blend, Sauvignon Blanc, Chardonnay m.fl. Udover rød- og hvidvine tilbydes enkelte rosévine.

Hvis man er f.eks. vegetar eller glutenallergiker, bliver ønsker om særlig mad naturligvis imødekommet. Husk at give besked ved bestilling af rejsen.


Se flere billeder af personalet på Balule River Lodge